Skat og dokumentation: polske håndværkere på din byggeplads i 2026

Når du som dansk byggherre eller byggeleder hyrer polske håndværkere, er det ikke kun den daglige drift på pladsen, der kræver opmærksomhed. Skatteforhold, dokumentationspligter og ansvar over for de danske myndigheder er emner, du ikke kan overlade til medarbejderne selv. Det gælder uanset om de er ansat direkte, udstationeret via et polsk firma eller indlejet gennem et vikarbureau. Denne guide gennemgår, hvad du konkret skal have styr på i 2026.

Hvem har skattemæssigt ansvar for hvad?

Det første, du skal afklare, er ansættelsesformen. Er den polske håndværker ansat direkte af din virksomhed, er du som udgangspunkt indeholdelsespligtig for dansk A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Er håndværkeren derimod udstationeret af et polsk firma, der fakturerer dig, ligger lønudbetalingen og skattetrækket hos det polske selskab, men du har stadig pligter som hvervgiver. SKAT beskriver de grundlæggende regler for udenlandske arbejdere i Danmark på sin vejledningsside.

Uanset konstruktionen skal den udenlandske virksomhed og dens medarbejdere registreres korrekt i Danmark, før arbejdet begynder. Som hvervgiver har du en selvstændig interesse i at sikre, at dette er sket, fordi du ellers risikerer at hæfte solidarisk for manglende skattebetalinger. Du bør derfor altid bede om dokumentation for registrering hos Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) via Virk, inden arbejdet starter.

RUT-registrering: din tjekliste som hvervgiver

Det polske firma er selv ansvarligt for at registrere sig i RUT. Men du som hvervgiver har pligt til at kontrollere, at registreringen er foretaget, og du kan blive pålagt en bøde, hvis du har ladet arbejdet udføre uden gyldig registrering. Arbejdstilsynet vejleder om reglerne for udenlandske virksomheder og arbejdstagere i Danmark, herunder hvad du som hvervgiver konkret skal efterse.

Din tjekliste bør som minimum indeholde:

• Bekræftelse på RUT-registrering med CVR- eller SE-nummer
• Kopi af udstationeringsaftale eller kontrakt
• Dokumentation for, at medarbejderne er dækket af social sikring i Polen (A1-attest)
• Oplysning om, hvem der er kontaktperson i Danmark under udstationeringen

A1-attesten er særlig vigtig: den dokumenterer, at den polske medarbejder fortsat betaler sociale bidrag i Polen og dermed ikke skal bidrage til det danske system. Uden en gyldig A1-attest kan du risikere, at medarbejderen i stedet skal betales ind i det danske system. Business in Denmark beskriver reglerne for social sikring for udenlandske arbejdere.

Arbejdstid, løn og overenskomst

Polske håndværkere, der arbejder i Danmark, er omfattet af dansk arbejdsret og de kollektive overenskomster, der gælder på pladsen. Det betyder, at du som byggherre eller den virksomhed, der hyrer dem, skal sikre, at de som minimum aflønnes efter de satser og vilkår, der fremgår af den relevante overenskomst. Du kan læse mere om, hvilke løntillæg der er relevante i praksis, i artiklen om tillæg til polske håndværkere på byggepladsen i 2026.

Dokumentation for arbejdstid er ikke blot et internt anliggende. Ifølge reglerne i LOV 89 skal arbejdstiden registreres og arkiveres, og det gælder også for udstationerede medarbejdere. Hvis du som byggherre er den reelle tilrettelægger af arbejdet, kan du blive holdt ansvarlig for mangelfuld registrering. Læs mere om, hvad arkivkravene konkret indebærer, i artiklen Sådan opfylder du LOV 89's arkivkrav for arbejdstid i 2026.

Feriegodtgørelse og særlige ydelser

Udstationerede polske medarbejdere har ret til dansk feriegodtgørelse for det arbejde, de udfører i Danmark. Det polske firma er ansvarligt for at udbetale dette, men du bør som hvervgiver sikre dig, at det sker korrekt, da manglende betaling kan føre til tvister og myndighedstilsyn, der rammer din byggeplads. WorkInDenmark beskriver retten til ferie og feriegodtgørelse for udenlandske arbejdere i Danmark.

Tilsyn og kontrol: hvad sker der, hvis noget er galt?

Arbejdstilsynet og SKAT fører løbende tilsyn med udenlandsk arbejdskraft på danske byggepladser. Som byggherre kan du blive kontrolleret, og det er ikke tilstrækkeligt at henvise til, at "det polske firma ordner det". Du har et selvstændigt ansvar for at have dokumentationen klar og kunne fremvise den ved kontrol. Arbejdstilsynets vejledning om udenlandske virksomheder og arbejdstagere præciserer, hvad der kan udløse reaktioner over for hvervgiveren.

Bruger du vikarbureauer til at skaffe udenlandsk arbejdskraft, gælder der særlige regler for, hvem der hæfter for hvad, og hvordan opsigelse og afslutning af samarbejdet håndteres korrekt. Det er beskrevet nærmere i artiklen Opsigelse af vikarbureau-ansatte i 2026: din guide.

Konkrete næste skridt for din virksomhed

Du kan reducere din risiko markant ved at følge disse trin, inden en polsk underentreprenør eller udstationeret håndværker sætter fod på din byggeplads:

1. Verificer RUT-registrering via Virk og gem en kopi med dato.
2. Indhent A1-attester for alle medarbejdere, der skal arbejde på pladsen, og kontroller at de er gyldige for den aktuelle periode.
3. Sørg for skriftlige kontrakter, der eksplicit angiver, hvem der er ansvarlig for løn, skat, ferie og arbejdstidsregistrering.
4. Etabler en procedure for arbejdstidsregistrering i overensstemmelse med LOV 89, så du kan dokumentere timerne ved et eventuelt tilsyn.
5. Tjek lønniveauet op mod den gældende overenskomst og gem dokumentation for, at overenskomstens minimumskrav er opfyldt.
6. Opdater din leverandørgodkendelse til at kræve dokumentation for ovenstående punkter, inden kontrakt underskrives.

Et systematisk dokumentationsflow beskytter din virksomhed mod solidarisk hæftelse, bøder og forsinkelser, der kan opstå, hvis myndighederne finder uregelmæssigheder hos din underentreprenør.