Arbejdsulykke for polsk arbejder i Danmark 2026

Når en arbejdsulykke rammer en polsk arbejder i Danmark, opstår der straks en række kritiske spørgsmål: hvem har det juridiske ansvar, hvem skal anmelde skaden, og hvilke frister gælder der? I 2026 er reglerne på dette område klare, men i praksis sker der stadig fejl, som kan koste både arbejdsgiver og arbejder dyrt. Denne artikel giver et overblik over de vigtigste pligter og procedurer.

Hvem er ansvarlig ved en arbejdsulykke?

I Danmark gælder arbejdsmiljøloven for alle, der arbejder her i landet, uanset nationalitet. Det betyder, at en polsk arbejder, der er udstationeret til en dansk byggeplads, er fuldt beskyttet af dansk lovgivning. Arbejdsgiveren, hvad enten det er et dansk firma eller et polsk vikarbureau, der har udstationeret arbejderen, bærer det primære ansvar for at sikre et forsvarligt arbejdsmiljø.

Når et polsk vikarbureau sender medarbejdere til Danmark, er det afgørende at have styr på, hvem der juridisk set er arbejdsgiver i relation til arbejdsmiljøet. Den virksomhed, der leder og fordeler arbejdet på pladsen, kan i mange situationer bære et medansvar. Dette er særligt relevant, hvis du som dansk byggeleder arbejder med udstationerede medarbejdere. Læs mere om de praktiske udfordringer i artiklen om Flytning af udstationeret medarbejder til ny byggeplads 2026.

Pligten til at anmelde en arbejdsulykke

I Danmark er arbejdsgiveren forpligtet til at anmelde arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og til sit forsikringsselskab. Anmeldelsen skal ske senest ni dage efter første fraværsdag, hvis ulykken medfører fravær ud over tilskadekomstdagen. Denne frist er bindende, og manglende anmeldelse kan føre til sanktioner. Anmeldelsen sker digitalt via Arbejdstilsynets portal på at.dk.

For den polske arbejder selv er det vigtigt at vide, at vedkommende også kan have rettigheder i Polen, særligt hvis arbejdsforholdet er organiseret via et polsk bureau. Det polske arbejdstilsyn, PIP (Państwowa Inspekcja Pracy), og ZUS (Zakład Ubezpieczeń Społecznych) kan være involveret, hvis arbejderen er socialt sikret i Polen via et A1-certifikat. I så fald skal ulykken også anmeldes til de polske myndigheder efter reglerne i den polske arbejdsmiljølovgivning, Kodeks Pracy.

Hvad sker der, hvis arbejderen har et A1-certifikat?

Mange polske arbejdere i Danmark er udstationeret med et A1-certifikat, som betyder, at de fortsat er socialt sikrede i Polen. I sådanne tilfælde er det ZUS, der behandler krav om arbejdsskadeforsikring, og ikke det danske system. Arbejdsgiveren skal i denne situation sikre, at ulykken anmeldes begge steder. Reglerne om A1-certifikater og rotation af arbejdere er komplekse, og du kan finde en uddybende gennemgang i artiklen om Rotation af byggearbejdere hvert 183 dage: A1-status 2026.

Tre typiske situationer i praksis

For at gøre reglerne mere håndgribelige er her tre hypotetiske eksempler på, hvordan en arbejdsulykke kan forløbe i praksis.

Forestil dig først en polsk murer ansat direkte af et dansk byggefirma. Han falder ned fra et stillads og brækker et ben. Her er det det danske firma, der straks skal anmelde ulykken til Arbejdstilsynet og til sit arbejdsskadeforsikringsselskab. Mureren er dækket af det danske system og kan søge erstatning via den danske arbejdsskadesikringslov.

I et andet tænkt tilfælde er en polsk elektriker udstationeret af et polsk vikarbureau med gyldigt A1-certifikat. Han skærer sig alvorligt på en arbejdsdag i Jylland. Her skal bureauet anmelde ulykken til Arbejdstilsynet i Danmark og samtidig orientere ZUS i Polen. Elektrikeren har krav på behandling i Danmark via EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger, men selve erstatningssagen behandles i Polen.

Endelig kan man forestille sig et vikarbureau, der hyrer arbejdskraft ud til et dansk produktionsanlæg. Vikarbureauet er formelt arbejdsgiver, men det er produktionsanlægget, der leder arbejdet. Hvis en ulykke sker, kan begge parter bære et ansvar, og det er afgørende at have klare kontrakter om, hvem der anmelder og hvem der bærer det primære arbejdsmiljøansvar. Brugen af teknologi i rekruttering og administration af sådanne arbejdsforhold er et voksende tema, som belyses i artiklen om AI i rekruttering: Muligheder og risici for vikarbureauer 2026.

Frister, konsekvenser og hvad du skal gøre nu

Fristen på ni dage for anmeldelse til Arbejdstilsynet er ikke vejledende, den er lovpligtig. Overtrædelse kan medføre bøder, og i alvorlige tilfælde kan Arbejdstilsynet indlede en nærmere undersøgelse af virksomhedens arbejdsmiljøforhold. Det danske arbejdsmiljøsystem er reguleret af arbejdsmiljøloven, og Arbejdstilsynet har hjemmel til at udstede påbud og i grove tilfælde politianmelde virksomheden.

Den polske arbejder bør straks efter en ulykke kontakte sin arbejdsgiver og sikre sig, at ulykken dokumenteres skriftligt. Vidneudsagn, fotografier fra ulykkesstedet og en klar beskrivelse af hændelsesforløbet er afgørende for en eventuel erstatningssag. Hvis arbejderen er usikker på sine rettigheder, kan vedkommende søge vejledning hos PIP i Polen eller hos en fagforening.

For arbejdsgivere og byggeledere er den vigtigste handling at have klare procedurer på plads, inden en ulykke sker. Det indebærer at vide, hvilken forsikring der dækker, hvem der er ansvarlig for anmeldelse, og om de udstationerede medarbejdere er dækket af det danske eller det polske system. Officiel information om anmeldelse af arbejdsulykker i Danmark findes på Arbejdstilsynets hjemmeside, mens regler om polske arbejderes rettigheder og pligter kan findes hos PIP og ZUS.