Flytning af udstationeret medarbejder til ny byggeplads 2026

Når en udstationeret medarbejder flyttes fra én byggeplads til en anden i Danmark, opstår der straks to praktiske spørgsmål: gælder den eksisterende A1-attest stadig, og skal virksomheden opdatere sin RUT-registrering? Det er spørgsmål, som mange polske vikarbureauer og danske byggeledere undervurderer, men konsekvenserne af fejl kan mærkes hurtigt, når Arbejdstilsynet eller SKAT dukker op på pladsen.

Hvad er A1-attesten, og hvornår skal den opdateres?

A1-attesten er det dokument, der beviser, at en udstationeret arbejder fortsat er socialt sikret i sit hjemland, i dette tilfælde Polen, og dermed er undtaget fra dansk social sikring under udstationeringsperioden. Attesten udstedes af ZUS, den polske socialforsikringsmyndighed, på baggrund af EU-forordning 883/2004 om koordinering af sociale sikringsordninger.

Det afgørende punkt er, at A1-attesten er knyttet til det konkrete arbejdsforhold og den angivne arbejdsperiode, ikke nødvendigvis til en specifik adresse. Men mange attester udstedes med oplysninger om det primære arbejdssted. Hvis ZUS har registreret en bestemt byggeplads som arbejdssted, og medarbejderen flyttes til en anden, bør virksomheden kontakte ZUS for at afklare, om attesten dækker det nye sted, eller om der skal indgives en ændringsanmodning. Du kan finde vejledning om A1-attester på ZUS's officielle hjemmeside.

Problemet opstår typisk i praksis, når en polsk arbejder starter på et projekt i Aarhus, men efter seks uger flyttes til en plads i Odense. Virksomheden antager, at den eksisterende A1 stadig holder. Det kan den gøre, men kun hvis attesten ikke er udstedt med en specifik lokationsbinding. Usikkerhed her er ikke en mulighed, man bør leve med.

RUT-registreringen: hvad skal opdateres og hvornår?

RUT er det danske Register for Udenlandske Tjenesteydere, som administreres af Arbejdstilsynet. Alle udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i Danmark med udstationerede medarbejdere, er forpligtet til at registrere sig her inden arbejdets påbegyndelse. Det følger af den danske implementering af udstationeringsdirektivet, og reglerne er beskrevet på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Når en udstationeret medarbejder flyttes til en ny byggeplads, skal virksomheden opdatere RUT-registreringen med den nye arbejdspladsadresse. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have en aktiv registrering, hvis adressen i systemet ikke stemmer overens med, hvor arbejdet faktisk udføres. Arbejdstilsynet foretager kontroller på byggepladser og kan bede om dokumentation på stedet. En registrering med en forældet adresse behandles som en mangelfuld registrering.

Opdateringen skal ske inden medarbejderen begynder arbejdet på den nye plads. Det er ikke en formalitet, der kan klares bagefter. For virksomheder der håndterer mange rotationer, er det fornuftigt at have en intern procedure, der sikrer, at RUT-opdateringen altid sker som det første skridt, inden en flytning effektueres. Læs også om rotation af byggearbejdere hvert 183 dage og A1-status i 2026 for at forstå, hvordan hyppige flytninger påvirker udstationeringsstatussen samlet set.

Et hypotetisk eksempel

Forestil dig et polsk vikarbureau, der sender ti svejsere til et anlægsprojekt i Esbjerg. Efter otte uger er den fase afsluttet, og alle ti flyttes til et nyt projekt i Køge. Bureauet opdaterer ikke RUT og antager, at A1-attesterne stadig er gyldige, da de dækker en periode på tolv måneder. To uger inde i Køge-projektet dukker Arbejdstilsynet op. RUT-registreringen viser Esbjerg som arbejdssted. Bureauet kan ikke på stedet fremvise dokumentation for, at det nye arbejdssted er korrekt registreret. Resultatet er et påbud og en sag om manglende overholdelse af udstationeringsreglerne.

Dette scenarie er hypotetisk, men det afspejler præcis den type situationer, som Arbejdstilsynet støder på ved kontroller. Det er hverken kompliceret eller dyrt at opdatere RUT, men det kræver disciplin og klare interne rutiner.

Hvad med den danske arbejdsgiver?

Den danske byggevirksomhed, der modtager de udstationerede arbejdere, har også et ansvar. Efter dansk ret kan bygherren under visse omstændigheder holdes medansvarlig for manglende overholdelse af udstationeringsreglerne, hvis de ikke har sikret sig, at leverandøren er korrekt registreret. Det er derfor god praksis at bede det polske bureau om skriftlig bekræftelse på, at RUT er opdateret, inden arbejdet på den nye plads starter.

Danske byggeledere bør desuden være opmærksomme på, at SKAT fører kontrol med, om udenlandske arbejdere er korrekt registreret skattemæssigt. Flytning til en ny plads ændrer ikke i sig selv skattepligten, men det er en anledning til at tjekke, at alle dokumenter er i orden. Læs mere om, hvordan SKAT kontrollerer vikarbureauer i 2026, for at forstå, hvad myndighederne kigger efter.

Hvad med rekruttering og planlægning af flytninger?

I takt med at byggebranchen i stigende grad bruger digitale værktøjer til at styre arbejdsstyrken, er det relevant at nævne, at teknologi kan hjælpe med at automatisere dele af compliance-processen. Systemer der holder styr på udstationeringsperioder, RUT-status og A1-attester kan reducere risikoen for menneskelige fejl markant. For et overblik over, hvordan teknologi påvirker rekruttering og styring af udenlandsk arbejdskraft, se artiklen om AI i rekruttering: muligheder og risici for vikarbureauer 2026.

Praktiske råd til virksomheder

Det første skridt ved enhver flytning er at tjekke A1-attestens indhold og afklare med ZUS, om den dækker det nye arbejdssted. Det andet skridt er at opdatere RUT-registreringen hos Arbejdstilsynet inden arbejdets start på den nye plads. Det tredje skridt er at informere den danske bygherre skriftligt om, at opdateringen er foretaget, og gemme dokumentationen.

Virksomheder der opererer med mange udstationerede medarbejdere på tværs af flere pladser, bør overveje at udpege én ansvarlig person til at håndtere alle RUT-opdateringer og A1-kommunikation med ZUS. En klar intern arbejdsgang er den mest effektive forsikring mod unødvendige problemer ved kontroller. Yderligere information om polske arbejdsgiveres forpligtelser ved udstationering til EU-lande findes på PIP, den polske arbejdstilsynsmyndighed.