A1-certifikat og pause i udstationering: hvad sker der i 2026?

Når en polsk arbejder, der er udstationeret i Danmark, vender hjem til Polen i en måned, opstår der straks et afgørende spørgsmål: hvad sker der med A1-certifikatet? Svaret afhænger af pausens karakter, varighed og årsag, og det har direkte konsekvenser for både arbejdsgiver og arbejdstager. Misforståelser på dette område kan føre til fejlagtig social sikring, dobbeltbidrag og problemer med myndighederne i begge lande.

Hvad er A1-certifikatet, og hvorfor er det så vigtigt?

A1-certifikatet er det dokument, der beviser, at en udstationeret arbejder fortsat er socialt sikret i sit hjemland, i dette tilfælde Polen, og dermed ikke skal betale sociale bidrag i det land, vedkommende arbejder midlertidigt i, her Danmark. Certifikatet udstedes af ZUS (Zakład Ubezpieczeń Społecznych) og bygger på EU-forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger samt den tilhørende gennemførelsesforordning 987/2009.

Grundreglen er, at en udstationering maksimalt må vare 24 måneder, og at arbejdstager i denne periode bevarer sin tilknytning til det polske sociale sikringssystem. Men hvad sker der, når udstationeringen midlertidigt afbrydes?

Hvornår betragtes en pause som en afbrydelse af udstationeringen?

Her er det afgørende at skelne mellem to situationer. Den første er en naturlig og forudset pause, for eksempel ferie, kortvarig sygdom eller helligdage, hvor arbejdsforholdet formelt set fortsætter. I sådanne tilfælde anses udstationeringen typisk ikke for afbrudt, og A1-certifikatet bevarer sin gyldighed. Den anden situation er mere problematisk: en egentlig tilbagevenden til Polen, hvor arbejdstageren reelt genoptager arbejde for arbejdsgiveren i Polen eller opholder sig der i en periode, der ikke er klart defineret som ferie.

Ifølge de administrative retningslinjer fra Europa-Kommissionen og praksis fra ZUS er det ikke alene varigheden, men årsagen til pausen, der er afgørende. En måned i Polen kan betragtes som uproblematisk, hvis det drejer sig om planlagt ferie eller orlov, og hvis arbejdsforholdet med den danske arbejdsgiver eller det polske vikarbureau opretholdes uden afbrydelse. Derimod kan en pause, hvor arbejdstageren faktisk udfører arbejde for en polsk arbejdsgiver, føre til, at udstationeringen anses for afbrudt og et nyt A1-certifikat skal ansøges.

Et hypotetisk eksempel

Forestil dig en polsk tømrer, der er udstationeret til en dansk byggeplads i 18 måneder. I august tager han en måneds ferie i Polen for at besøge sin familie. Arbejdsforholdet er ikke opsagt, og han modtager ingen løn fra en polsk arbejdsgiver i denne periode. I dette tilfælde vil hans eksisterende A1-certifikat fortsat dække ham, og udstationeringens 24-måneders ur fortsætter med at løbe. Han behøver ikke ansøge om et nyt certifikat. Er situationen anderledes, for eksempel hvis han i ferien udfører lønnet arbejde i Polen, bør han og arbejdsgiveren kontakte ZUS for afklaring.

Hvad sker der, hvis udstationeringen reelt afbrydes?

Hvis myndighederne vurderer, at udstationeringen er afbrudt, har det flere konsekvenser. For det første nulstilles 24-måneders perioden ikke automatisk. EU-reglerne fastslår, at der skal gå mindst to måneder, fra en udstationering slutter, til en ny kan påbegyndes for den samme arbejdstager hos den samme arbejdsgiver til den samme virksomhed. Denne karensperiode er en vigtig detalje, som mange arbejdsgivere overser.

For det andet kan der opstå pligt til at betale sociale bidrag i Danmark, hvis arbejdstageren ikke har et gyldigt A1-certifikat. Arbejdsgivere, der opererer med polske vikarer i Danmark, bør være opmærksomme på dette, særligt i lyset af de gældende overenskomster i Danmark i 2026, som stiller krav om korrekt registrering og bidrag.

Hvem kontrollerer overholdelsen?

I Danmark fører Arbejdstilsynet og SKAT tilsyn med udstationerede arbejdere og deres dokumentation. Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at A1-certifikatet er gyldigt og dækker den faktiske arbejdsperiode i Danmark. I Polen er det PIP (Państwowa Inspekcja Pracy) og ZUS, der kan kontrollere, om udstationeringsbetingelserne er opfyldt.

Hvis en arbejdstager opsiges eller fratræder i forbindelse med en pause i udstationeringen, opstår der yderligere juridiske spørgsmål om rettigheder og forpligtelser. Her kan det være nyttigt at kende procedurerne, som beskrevet i guiden om opsigelse af polsk vikaragentur i Danmark.

Skattemæssige konsekvenser ved en måneds pause

Udover den sociale sikring er der også skattemæssige overvejelser. En måneds ophold i Polen afbryder ikke automatisk den skattemæssige bopælsstatus i Danmark, men det afhænger af den samlede opholdstid og tilknytning til begge lande. Arbejdstagere, der har betalt skat i Danmark og ønsker at gøre brug af eventuelle fradrag eller tilbagebetaling, bør sætte sig ind i reglerne, herunder hvad der er beskrevet i guiden om zwrot podatku z Danii 2026.

Praktiske råd til arbejdsgivere og arbejdstagere

Det vigtigste råd er at handle proaktivt. Inden en polsk arbejdstager tager hjem i en længere periode, bør arbejdsgiver og arbejdstager i fællesskab afklare, om opholdet i Polen klassificeres som ferie, sygdom eller noget andet, og om der udføres lønnet arbejde i Polen i perioden. Dokumentation er afgørende: ferien bør fremgå af ansættelseskontrakten eller en skriftlig aftale, og A1-certifikatets gyldighedsperiode bør kontrolleres hos ZUS.

Opstår der tvivl, er den sikreste vej at kontakte ZUS direkte for vejledning om, hvorvidt det eksisterende certifikat dækker situationen, eller om der skal søges om et nyt. ZUS tilbyder vejledning via sin officielle hjemmeside på www.zus.pl. Yderligere information om EU-reglerne for koordinering af social sikring findes hos Europa-Kommissionen, og Arbejdstilsynets krav til dokumentation for udstationerede kan findes på at.dk.

En pause i udstationeringen behøver ikke at skabe problemer, men den kræver opmærksomhed og korrekt håndtering. At kende reglerne er det første skridt til at undgå kostbare fejl for både arbejdsgiver og arbejdstager.