ZUS-bidrag ved arbejde i Danmark: hvornår betaler det polske bureau stadig 2026

Spørgsmålet om ZUS-bidrag for udstationerede i Danmark skaber stadig forvirring hos både polske arbejdsformidlinger og deres danske samarbejdspartnere i 2026. Hvornår fortsætter den polske virksomhed med at indbetale sociale sikringsbidrag til ZUS, og hvornår overgår ansvaret til det danske system? Svaret afhænger af en kombination af EU-lovgivning, den polske Kodeks Pracy og konkrete aftaler mellem bureauet og den udstationerede medarbejder.

Grundreglen: EU-forordning om social sikring

Udgangspunktet er EU-forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Forordningen fastslår, at en arbejdstager som udgangspunkt kun er underlagt ét lands sociale sikringssystem ad gangen. For udstationerede arbejdere gælder en særlig undtagelse: hvis en polsk arbejdsformidling udsender en medarbejder til Danmark for en begrænset periode, kan medarbejderen forblive tilknyttet det polske system og dermed fortsat have sine bidrag indbetalt til ZUS.

Betingelserne for denne undtagelse er præcise. Udstationeringen må som udgangspunkt ikke overstige 24 måneder. Medarbejderen skal have været tilknyttet det polske sociale sikringssystem umiddelbart inden udstationeringen. Og den polske virksomhed skal udøve substantiel aktivitet i Polen, det vil sige ikke blot være et administrativt skalkeskjul med eneste formål at sende arbejdere til udlandet.

A1-attesten er nøglen

For at dokumentere, at medarbejderen forbliver i det polske system, udsteder ZUS en såkaldt A1-attest. Denne attest er det afgørende bevis over for danske myndigheder, herunder Arbejdstilsynet og SKAT, om at den pågældende person ikke skal indmeldes i det danske system. Uden en gyldig A1-attest risikerer den polske arbejdsformidling at komme i en gråzone, hvor det er uklart, hvilket lands regler der gælder.

Det er den polske arbejdsformidlings ansvar at ansøge om A1-attesten hos ZUS inden udstationeringen begynder. En forsømmelse her kan have konsekvenser i begge lande: i Polen kan ZUS kræve efterbetaling af bidrag, og i Danmark kan skattemyndighederne stille krav om dansk registrering. Polsk Inspektion Pracy, PIP, fører desuden tilsyn med, at bureauerne overholder de formelle krav i Kodeks Pracy ved udstationering.

Hvornår ophører den polske forpligtelse?

Den polske arbejdsformidlings ZUS-forpligtelse ophører typisk i tre situationer. For det første når udstationeringen overstiger den aftalte periode, og der ikke er søgt om forlængelse. For det andet når medarbejderen ophører med at have en reel tilknytning til det polske arbejdsmarked. For det tredje når det viser sig, at den polske virksomhed ikke opfylder kravet om substantiel aktivitet i Polen, og myndighederne tilsidesætter A1-attesten.

Et hypotetisk eksempel kan illustrere problemstillingen: forestil dig et polsk bureau, der sender ti håndværkere til en dansk byggeplads i 18 måneder. Bureauet har rettidigt ansøgt om og fået udstedt A1-attester til alle ti medarbejdere. I dette tilfælde fortsætter bureauet med at indbetale ZUS-bidrag i Polen under hele udstationeringen, og medarbejderne er ikke underlagt dansk social sikring. Hvis udstationeringen derimod forlænges til 30 måneder uden særlig aftale, bortfalder grundlaget for A1-attesten, og situationen ændrer sig markant.

Netop dokumentationshåndteringen er et område, mange bureauer undervurderer. Som beskrevet i artiklen om Messenger og Excel i stedet for system: 5 juridiske risici 2026, kan mangelfulde systemer til at spore udstationeringsperioder og gyldigheden af A1-attester føre til alvorlige juridiske konsekvenser for bureauet.

Danske regler og arbejdsmiljøkrav

At medarbejderne forbliver i det polske sociale sikringssystem fritar dem ikke fra at overholde danske arbejdsmiljøregler. Arbejdstilsynet fører tilsyn med arbejdsforholdene på alle danske byggepladser uanset medarbejdernes nationalitet eller sociale sikringsstatus. Det betyder, at arbejdstid, hviletid og sikkerhedsforhold skal leve op til dansk lovgivning. Du kan læse mere om de konkrete krav i artiklen om daglig hviletid på dansk byggeplads: regler 2026.

Derudover skal polske arbejdsformidlinger, der opererer på det danske marked, overholde de danske regler for registrering og licens. En oversigt over disse krav finder du i artiklen om polsk vikarbureau og dansk licens: checklist 2026.

Hvem er berørt, og hvad er tidsfristerne?

Reglerne gælder for alle polske arbejdsformidlinger og vikarbureauer, der udsender medarbejdere til Danmark, uanset om det drejer sig om byggeri, industri eller serviceerhverv. A1-attesten skal som udgangspunkt være på plads inden arbejdets begyndelse, og ansøgningen til ZUS bør indgives i god tid, da sagsbehandlingstiden kan variere.

For medarbejdere, der allerede er udstationeret, og hvis A1-attest nærmer sig udløb, er det vigtigt at handle i tide. En forsinket fornyelse kan skabe et juridisk tomrum, der giver problemer med både polske og danske myndigheder.

Praktiske råd til arbejdsformidlinger og byggeledere

Det vigtigste skridt for en polsk arbejdsformidling er at etablere et systematisk overblik over alle udstationerede medarbejderes A1-attester, herunder udstedelsesdato og udløbsdato. Ansøgning om A1-attest sker via ZUS, og al relevant information om processen findes på ZUS's officielle hjemmeside. Vejledning om udstationering og sociale sikringsregler kan desuden findes hos Europa-Kommissionens portal for social sikring.

For danske byggeledere og entreprenører, der samarbejder med polske bureauer, er det klogt at anmode om dokumentation for gyldige A1-attester inden projektopstart. Det er ikke blot bureauets ansvar; hvis myndighederne konstaterer uregelmæssigheder, kan konsekvenserne ramme hele leverandørkæden. Endelig bør alle parter holde sig løbende orienteret om ændringer i EU-lovgivningen og de bilaterale aftaler, da reglerne på dette område kan ændre sig med relativt kort varsel.