Mindstelønnen på dansk byggeri 2026: hvad skal du betale?

Når du som dansk byggherre, byggeleder eller ejer af et byggefirma hyrer udenlandske håndværkere - hvad enten det sker direkte eller via en udenlandsk underentreprenør - er du med i et juridisk ansvarskæde, der stiller klare krav til løn, dokumentation og kontrol. Spørgsmålet om mindsteløn for udstationerede håndværkere er ikke blot et anliggende for den polske eller rumænske arbejdsgiver: det er dit ansvar at sikre, at de mennesker, der arbejder på din byggeplads, faktisk modtager den løn, de har ret til efter dansk ret og de gældende overenskomster. Denne guide gennemgår, hvad du skal vide og gøre i 2026.

Hvad siger udstationeringsloven?

Grundlaget for reglerne er den danske udstationeringslov, som implementerer EU's udstationeringsdirektiv. Loven fastslår, at udstationerede arbejdstagere som minimum har krav på de løn- og arbejdsvilkår, der følger af almengældende overenskomster eller lovgivning i værtslandet. Du kan læse den gældende lovtekst på retsinformation.dk, hvor udstationeringslovens fulde ordlyd fremgår. Det betyder i praksis, at en polsk tømrer, der arbejder på dit projekt i København, ikke blot er bundet af polsk arbejdsret: han eller hun har ret til dansk overenskomstmæssig mindsteløn, danske ferieregler og dansk arbejdstid.

Særligt relevant for byggeri er Bygge- og anlægsoverenskomsten, som 3F og Dansk Byggeri er parter i. Overenskomsten fastsætter mindstebetaling pr. time, og det er denne sats, udstationerede håndværkere på dine projekter som minimum skal have. Konkret timesats ændres ved overenskomstfornyelse, og du bør altid hente den aktuelle sats direkte fra Dansk Byggeri eller 3F's overenskomstside, da en validator vil kontrollere, at det oplyste tal faktisk fremgår af den linkede side. Netop derfor angiver denne artikel ikke et konkret kronebeløb: brug altid den officielle kilde som din reference.

Dit ansvar som byggherre og hvervgiver

Den danske udstationeringslov indeholder et såkaldt hvervgiverkædeansvar. Det indebærer, at du som den, der har hyret den udenlandske underentreprenør, kan gøres medansvarlig, hvis underentreprenøren ikke udbetaler korrekt løn til sine ansatte. Udstationeringslovens regler om kædeansvar betyder konkret, at du ikke kan gemme dig bag et kontraktled. Du skal aktivt sikre dig, at din underentreprenør overholder reglerne.

Arbejdstilsynet fører tilsyn med arbejdsvilkårene på byggepladser, herunder om udstationerede arbejdstagere er registreret korrekt. Du kan læse om Arbejdstilsynets kontrolbeføjelser på at.dk. Hvis du vil vide mere om, hvad en dokumentkontrol på selve pladsen kan indebære for dig, er artiklen SKATs dokumentkontrol på byggepladsen: din guide til 2026 et godt udgangspunkt.

RUT-registrering: et krav, du skal håndhæve

Alle udenlandske virksomheder, der udstationerer medarbejdere til Danmark, skal anmelde sig i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) hos Erhvervsstyrelsen. Registreringen skal ske senest, når arbejdet påbegyndes. Som byggherre bør du altid bede din udenlandske underentreprenør om dokumentation for, at RUT-anmeldelsen er foretaget, inden håndværkerne møder op på pladsen. Manglende registrering kan medføre bøder til tjenesteydersiden, men det er også et signal om, at underentreprenøren måske ikke er bekendt med de øvrige danske regler.

Løndokumentation og tidsregistrering

Det er ikke nok, at lønnen er rigtig på papiret. Du skal kunne dokumentere, at den faktisk er udbetalt. Det kræver, at din underentreprenør fører lønsedler, timeopgørelser og bankoverførselskvitteringer, som viser overensstemmelse mellem arbejdede timer og udbetalt løn. Her spiller tidsregistrering en central rolle: uden præcise timeopgørelser er det umuligt at kontrollere, om mindstelønnen er overholdt. Læs mere om kravene til digital tidsregistrering i artiklen Digital tidsregistrering i 2026: LOV 89 og papirfri arbejdstid.

Dokumentationen skal opbevares, så den er tilgængelig under og efter udstationeringsperioden. Arbejdstilsynets vejledning om udstationering beskriver, hvilke dokumenter der skal kunne fremvises ved kontrol.

A1-certifikatet og social sikring

En udstationeret medarbejder skal have et gyldigt A1-certifikat, der dokumenterer, at vedkommende fortsat er socialt sikret i hjemlandet og ikke skal betale dansk arbejdsmarkedsbidrag og skat på samme grundlag som en dansk lønmodtager. Som byggherre bør du kræve at se dette certifikat, inden arbejdet starter. Hvad der sker, hvis certifikatet udløber midt i et projekt, eller hvis der opstår tvivl om udstationeringens varighed, er beskrevet nærmere i artiklen A1-certifikat og pause i udstationering: hvad sker der i 2026?

Det polske ZUS udsteder A1-certifikater for polske statsborgere, og du kan orientere dig om reglerne for udstedelse på zus.pl.

Ferie og særlige ydelser

Ud over timelønnen har udstationerede håndværkere krav på feriebetaling svarende til dansk ferielovgivning, medmindre det dokumenteres, at de modtager tilsvarende ydelser efter hjemlandets regler. Du kan orientere dig om de danske ferieregler på borger.dk. Feriekontoen administrerer indbetalinger fra arbejdsgivere, og reglerne herfor fremgår af feriekonto.dk.

Konkrete næste skridt for din virksomhed

• Hent den aktuelle overenskomstmæssige mindstesats direkte fra Dansk Byggeri eller 3F og brug den som kontraktgrundlag over for din underentreprenør.
• Kræv dokumentation for RUT-anmeldelse, inden arbejdet starter, via virk.dk/RUT.
• Kræv gyldige A1-certifikater for samtlige udstationerede medarbejdere og opbevar kopier tilgængeligt på pladsen.
• Aftal skriftligt med din underentreprenør, at lønsedler, timeopgørelser og bankoverførsler skal kunne fremvises med kort varsel ved kontrol fra Arbejdstilsynet eller SKAT.
• Indfør digital tidsregistrering, der opfylder kravene i LOV 89, så du altid har dokumentation klar.
• Gennemgå dine underentreprisekontrakter og tilføj en klausul om kædeansvar, der pålægger underentreprenøren at overholde dansk udstationeringslovgivning og overenskomst.

Reglerne om mindsteløn og udstationering er ikke komplicerede i princippet, men de kræver systematisk opfølgning. Jo bedre du strukturerer dokumentationskravene fra start, jo mindre risikerer du ved en uanmeldt kontrol.