Polske studenter på dansk byggeplads: hvad agenturer skal tjekke 2026

Hver sommer ankommer tusindvis af polske studerende til Danmark for at arbejde på byggepladser, lagre og i produktionen. For vikarbureauer og arbejdsgivere, der formidler polske studenter på dansk byggeplads, gælder der en lang række forpligtelser, som ikke må overses i 2026. Fejl i dokumentation, skatteforhold eller sikkerhedsoplæring kan koste dyrt og i værste fald føre til standsning af arbejdet af Arbejdstilsynet.

Hvem er egentlig "studerende" i juridisk forstand?

Et centralt spørgsmål for ethvert agentur er, om den unge polske arbejdstager reelt har status som studerende, og hvad det betyder for sociale bidrag og skat. I Polen reguleres det af Kodeks Pracy samt reglerne om ZUS-fritagelse for studerende under 26 år. En polsk studerende, der er under 26 år og fortsat er indskrevet på et polsk universitet, er som udgangspunkt fritaget for at betale visse sociale bidrag i Polen, mens de arbejder i udlandet. Men det kræver dokumentation: universitetsbevis, gyldigt indskrivningsbrev og i mange tilfælde en A1-attest, der bekræfter, hvilket lands sociale sikringssystem den pågældende er dækket af.

Agenturer bør altid indhente A1-attesten fra ZUS, inden studenten starter på pladsen. Uden denne attest er der risiko for dobbelt socialbidragspligt. Læs mere om, hvad det koster at have styr på ZUS-bidrag for sæsonarbejdere i Danmark: guide 2026.

Skat og skattekort i Danmark

Selv studerende, der er socialt sikret i Polen, skal betale skat i Danmark af arbejde udført her. Det kræver, at agenturen sørger for, at den studerende er registreret hos Skattestyrelsen og har et gyldigt skattekort, inden første lønudbetaling. Uden skattekort trækkes der som udgangspunkt trækprocent efter gældende regler for udenlandske arbejdstagere, hvilket kan give uforholdsmæssigt høje fradrag. Registrering og information om skattekort findes på skat.dk.

Agenturer bør have en klar intern procedure for, at ingen studerende starter arbejde, før skattekortet er på plads. Et hypotetisk eksempel: et bureau, der sender 30 studerende til en byggeplads i juli, og som glemmer at indhente skattekort for halvdelen, risikerer at skulle korrigere lønafregninger bagud og betale renter på for sent afregnet A-skat.

Arbejdstid og hviletid på byggepladsen

Danmarks regler om arbejdstid er baseret på EU's arbejdstidsdirektiv og de kollektive overenskomster i byggebranchen. Studerende er ikke undtaget fra disse regler. Maksimalt 48 timers arbejdsuge i gennemsnit over en referenceperiode, daglig hviletid på mindst 11 sammenhængende timer og ugentlig fridag er minimumskrav, som Arbejdstilsynet fører tilsyn med. Agenturer skal sikre, at vagtplaner og timeregistrering opfylder disse krav fra dag ét.

Arbejdstilsynet kan til enhver tid dukke op på en byggeplads og kræve dokumentation for arbejdstider, sikkerhedsoplæring og ansættelsesforhold. Mangler der dokumentation, kan der udstedes påbud eller forbud mod fortsat arbejde. Mere information om Arbejdstilsynets beføjelser findes på at.dk.

Sikkerhedsoplæring er ikke valgfri

En af de hyppigste fejl, agenturer begår med ferieafløsere, er at sende dem direkte på pladsen uden den obligatoriske sikkerhedsoplæring. I Danmark kræver arbejdet på en byggeplads som minimum en introduktion til arbejdsmiljø og de konkrete risici på pladsen. For mange typer arbejde, herunder stilladsarbejde og arbejde i højden, kræves der specifikke certifikater.

Studerende, der ankommer fra Polen og aldrig har arbejdet på en dansk byggeplads, kender ikke de lokale procedurer for sikkerhed, nødevakuering eller brug af personlige værnemidler. Agenturen har pligt til at sikre, at oplæringen er gennemført og dokumenteret, inden studenten starter. Overenskomsterne i byggebranchen indeholder desuden bestemmelser om løntillæg, som også gælder for midlertidigt ansatte. Se en oversigt over tillæg på dansk byggeplads: obligatoriske løntillæg 2026.

Hvad agenturer konkret skal have på plads

Inden en polsk studerende sættes i arbejde på en dansk byggeplads, bør agenturen have verificeret følgende:

• Gyldigt indskrivningsbrev fra polsk universitet, hvis studenten er under 26 år og ønsker ZUS-fritagelse
• A1-attest fra ZUS, der bekræfter social sikring i Polen
• Dansk skattekort indhentet via Skattestyrelsen på skat.dk
• Skriftlig ansættelseskontrakt på et sprog, den studerende forstår
• Dokumenteret sikkerhedsoplæring tilpasset den konkrete byggeplads
• Vagtplan, der overholder hviletids- og arbejdstidsreglerne

Lønafregning og roterende hold

Mange agenturer arbejder med roterende hold af polske studerende, der skiftes til at dække sommermånederne. Det skaber ekstra kompleksitet i lønafregningen, fordi hver ny studerende skal registreres, have skattekort og have dokumenteret oplæring, inden vedkommende kan starte. Automatiserede løsninger kan reducere fejlrisikoen markant, og det er værd at se nærmere på, hvordan man kan automatisere lønafregning for 20 rotationsarbejdere i 2026.

Information om polske arbejdstageres rettigheder ved udsendelse til Danmark kan desuden hentes hos Państwowa Inspekcja Pracy (PIP), som er den polske arbejdstilsynsmyndighed.

Hvad sker der, hvis reglerne ikke overholdes?

Konsekvenserne ved manglende overholdelse er reelle. Arbejdstilsynet kan udstede øjeblikkelige påbud og i alvorlige tilfælde stoppe arbejdet på pladsen. Skattestyrelsen kan kræve efterbetaling af A-skat med tillæg af renter. Og ZUS kan i Polen kræve bidrag opgjort for perioder, hvor A1-attesten ikke var på plads. For et bureau, der driver en sæsonbaseret forretningsmodel, kan selv én sag om manglende dokumentation skade omdømmet alvorligt over for danske byggevirksomheder.

Det praktiske råd er enkelt: lav en tjekliste, der gennemgås for hver ny studerende, inden de rejser fra Polen. Sørg for, at ansvaret for dokumentation er klart placeret internt i bureauet, og at ingen studerende starter uden, at alle punkter er hakket af. Det er ikke bureaukrati for bureaukratiets skyld, det er det, der adskiller professionelle agenturer fra dem, der får problemer.