Dobbeltbeskatning for polske arbejdere i Danmark: Guide 2026

Dobbeltbeskatning er en af de største bekymringer for polske arbejdere, der tager arbejde i Danmark. Spørgsmålet er enkelt: skal man betale skat to steder på den samme indkomst? Svaret er heldigvis nej i de fleste tilfælde, men vejen dertil kræver, at man forstår de regler, der gælder på begge sider af grænsen i 2026. Denne guide giver et klart overblik over, hvordan det dansk-polske skattesystem fungerer i praksis, og hvad du som arbejder eller arbejdsgiver skal være opmærksom på.

Den dansk-polske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Danmark og Polen har indgået en bilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst, der fastlægger, hvilket land der har beskatningsretten til en given indkomst. Overenskomsten bygger på OECDs modelkonvention og sikrer, at en polsk arbejder, der arbejder i Danmark, som udgangspunkt kun betaler indkomstskat ét sted. Det er SKAT i Danmark, der administrerer de danske regler, mens det polske skattevæsen, Krajowa Administracja Skarbowa, håndterer den polske side. Du kan finde vejledning om internationale skatteforhold på skat.dk.

Grundreglen er, at arbejdsindkomst beskattes i det land, hvor arbejdet fysisk udføres. Arbejder en polsk statsborger i Danmark i mere end 183 dage inden for en 12-måneders periode, anses vedkommende som skattepligtig i Danmark af den indkomst, der er optjent her. Det betyder ikke automatisk, at Polen giver afkald på beskatning, men overenskomsten fastsætter mekanismer, der forhindrer, at den samme krone beskattes to gange.

Sammenligning: Dansk og polsk beskatning af lønindkomst

For at forstå, hvad der reelt er på spil, er det nyttigt at se på de to landes tilgange side om side. Tabellen nedenfor illustrerer de vigtigste forskelle på et overordnet niveau:

Socialsikring: ZUS eller det danske system?

Et område, der ofte skaber forvirring, er socialsikringen. Betaler man bidrag til ZUS i Polen, eller overgår man til det danske system? EU-forordning 883/2004 om koordinering af sociale sikringsordninger fastlægger, at en arbejder som udgangspunkt kun er socialsikret i ét land ad gangen. Arbejdes der udelukkende i Danmark, er man typisk omfattet af det danske system. Er man udstationeret fra Polen af en polsk arbejdsgiver, kan det polske A1-certifikat fra ZUS dokumentere, at man fortsat er dækket af polsk socialsikring i en tidsbegrænset periode. Du kan læse mere om A1-certifikater og polsk socialsikring på zus.pl.

For arbejdsgivere, der sender polske medarbejdere til Danmark, er det afgørende at have styr på denne sondring. Manglende afklaring kan føre til dobbeltbetaling af socialbidrag, hvilket er unødvendigt og kan undgås med den rette dokumentation. I samme forbindelse er det vigtigt at sikre korrekt RUT-registrering af polske arbejdere: Undgå fejlene i 2026, da manglende registrering kan udløse sanktioner fra de danske myndigheder.

Hvem vinder, og hvem taber?

I teorien er overenskomsten designet til at beskytte arbejderen. I praksis er det dog de arbejdere, der ikke kender reglerne, der ender med at betale for meget. Tag et hypotetisk eksempel: en polsk tømrer arbejder seks måneder i Danmark og seks måneder i Polen i løbet af samme kalenderår. Hvis han ikke informerer det polske skattevæsen korrekt om sin udenlandske indkomst og den anvendte lempelsesmetode, risikerer han at blive beskattet af sin danske indkomst i Polen, selv om overenskomsten giver ret til fritagelse eller credit.

Arbejdsgivere på den danske side kan ligeledes komme i klemme. Hvis en dansk byggevirksomhed hyrer polske arbejdere via et bureau uden at sikre sig, at korrekte skatteforhold er på plads, kan virksomheden blive holdt medansvarlig. Her spiller Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen en aktiv kontrolrolle. God tidsregistrering er ikke kun et spørgsmål om arbejdstid, det er også dokumentation i skattemæssig sammenhæng. Læs mere om konsekvenserne i artiklen om Bøder for manglende tidsregistrering i Danmark 2026.

Den internationale kontekst: EU-reglernes betydning

Som EU-borgere nyder polske arbejdere fri bevægelighed inden for unionen. Det betyder, at de har ret til at arbejde i Danmark på samme vilkår som danske statsborgere, men det fritager dem ikke fra skattepligten. EU-retten harmoniserer socialsikring, men ikke indkomstskat, som fortsat reguleres af nationale regler og bilaterale overenskomster. Det er en vigtig distinktion, der ofte overses. Europa-Kommissionens retningslinjer om arbejdskraftens frie bevægelighed kan findes på ec.europa.eu.

I 2026 er der øget fokus fra både dansk og polsk side på korrekt rapportering af grænseoverskridende indkomst. Den automatiske udveksling af skatteoplysninger mellem EU-landes skattemyndigheder, som sker via DAC-direktiverne, betyder, at det er vanskeligere end nogensinde at "glemme" at indberette udenlandsk indkomst. Begge landes myndigheder har adgang til oplysninger, som tidligere var svære at krydstjekke.

Hvad med polske vikarbureauer?

En særlig gruppe, der skal navigere dette landskab, er de polske vikarbureauer, der formidler arbejdere til Danmark. De har ikke blot et ansvar over for arbejderne, men også over for de danske kunder. Rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere kræver, at bureauerne kan give klare svar på skattespørgsmål, og det er i stigende grad et konkurrenceparameter. Du kan læse mere om, hvad der driver polske arbejdere til Danmark i 2026, i artiklen Lønforhøjelse er ikke nok: Sådan tiltrækker polske vikarbureauer arbejdere til Danmark i 2026.

Praktisk vejledning: Hvad du skal gøre nu

Uanset om du er arbejder eller arbejdsgiver, er der konkrete skridt, du bør tage for at undgå problemer med dobbeltbeskatning. Hent et skattekort hos Skattestyrelsen, inden du begynder at arbejde i Danmark. Afklar med dit polske skattevæsen, hvilken lempelsesmetode der gælder for din situation, og sørg for at gemme al dokumentation for dine arbejdsdage i henholdsvis Danmark og Polen. Er du udstationeret, skal din arbejdsgiver indhente et A1-certifikat fra ZUS, inden du krydser grænsen. Og husk: uklarhed er ikke en undskyldning, hverken over for SKAT eller det polske skattevæsen. En skattefaglig rådgiver med kendskab til begge landes regler er en investering, der hurtigt tjener sig hjem.