Bøder for manglende tidsregistrering i Danmark 2026

Kravene til tidsregistrering i Danmark er ikke noget, hverken arbejdsgivere eller vikarbureauer kan tillade sig at ignorere i 2026. EU-Domstolen fastslog i den såkaldte CCOO-afgørelse, at alle medlemsstater er forpligtet til at sikre, at arbejdsgivere indfører et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til registrering af den daglige arbejdstid. Danmark har implementeret dette krav, og Arbejdstilsynet har beføjelse til at udstede påbud og indberette overtrædelser til politiet med henblik på bødestraf. For polske arbejdere og de bureauer, der udstationerer dem til Danmark, gælder reglerne fuldt ud fra første arbejdsdag.

Hvad siger loven egentlig?

Grundlaget for tidsregistreringspligten i Danmark er EU's arbejdstidsdirektiv samt den danske implementering heraf. CCOO-dommen fra EU-Domstolen præciserede, at det ikke er tilstrækkeligt blot at have regler på papiret. Arbejdsgiveren skal aktivt sikre, at registreringen faktisk finder sted, og at dataene er tilgængelige for både medarbejderen og myndighederne. Arbejdstilsynet, som er den centrale danske tilsynsmyndighed på arbejdsmiljøområdet, fører løbende kontrol med, om virksomheder overholder disse forpligtelser.

For virksomheder, der benytter udenlandsk arbejdskraft, herunder polske medarbejdere udstationeret via vikarbureauer, er det afgørende at have styr på registreringen allerede ved projektopstart. Fejl i RUT-registrering af polske arbejdere kombineret med manglende tidsregistrering kan fordoble risikoen for sanktioner, da myndighederne kan opdage begge forhold under samme inspektion.

Hvem er ansvarlig, og hvem rammes af bøderne?

Ansvaret for korrekt tidsregistrering ligger primært hos arbejdsgiveren. I praksis betyder det, at det er den virksomhed, der reelt leder og fordeler arbejdet, som bærer den juridiske forpligtelse. Ved udstationering kan dette skabe tvivl om, hvem der er den reelle arbejdsgiver: det polske vikarbureau, der har ansat medarbejderen, eller den danske byggevirksomhed, der dagligt instruerer arbejderen på pladsen. Arbejdstilsynet vurderer de faktiske forhold og kan rette et påbud mod begge parter, hvis der er uklarhed.

Bøder for manglende tidsregistrering fastsættes af domstolene og kan i alvorlige tilfælde nå op i betydelige beløb. Der er ikke en fast takst, men overtrædelsernes omfang, varighed og antallet af berørte medarbejdere spiller alle ind på størrelsen. For større vikarbureauer med mange udstationerede medarbejdere kan den samlede eksponering blive betragtelig. Det er ikke et teoretisk scenarie: Arbejdstilsynet gennemfører regelmæssige kampagner rettet mod netop bygge- og anlægssektoren, hvor polsk arbejdskraft er udbredt.

Tre typiske fejl, der udløser sanktioner

Mange virksomheder tror fejlagtigt, at det er nok at have et system til tidsregistrering, selvom det ikke bruges konsekvent. Her er tre situationer, der hyppigt fører til problemer ved Arbejdstilsynets kontrolbesøg.

Den første fejl er manglende registrering af overarbejde. Forestil dig hypotetisk et bureau, der udstationerer en gruppe håndværkere til et dansk byggeprojekt. Medarbejderne arbejder regelmæssigt mere end de aftalte timer, men det ekstra arbejde noteres aldrig formelt. Når tilsynet ankommer, kan virksomheden ikke dokumentere den faktiske arbejdstid, og det giver straks anledning til et påbud.

Den anden fejl er brug af papirbaserede systemer, som aldrig indsamles eller arkiveres. Det er ikke nok, at en medarbejder udfylder en seddel, hvis sedlen aldrig registreres centralt og kan fremvises ved kontrol. Systemet skal være tilgængeligt og verificerbart.

Den tredje fejl opstår, når ansvaret ikke er klart placeret internt. Hvis hverken formanden på pladsen, bureauet i Polen eller den danske byggevirksomhed ved, hvem der rent faktisk har pligten, ender ingen med at gøre det. Det er præcis den situation, EU-Domstolens CCOO-afgørelse sigtede mod at eliminere.

Praktiske krav til et lovligt system

Et gyldigt tidsregistreringssystem behøver ikke at være dyrt eller avanceret, men det skal opfylde tre grundlæggende krav: det skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Digitale løsninger, der registrerer ind- og udtjekningstidspunkter automatisk, opfylder typisk disse krav bedre end manuelle metoder. Registreringerne skal desuden opbevares i en periode, så de kan fremvises ved eventuel kontrol eller tvist.

For polske vikarbureauer, der ønsker at fastholde og tiltrække medarbejdere til det danske marked, er dokumentation og regeloverholdelse ikke kun et juridisk krav, men også et konkurrenceparameter. Som beskrevet i artiklen om hvordan polske vikarbureauer tiltrækker arbejdere til Danmark i 2026, lægger erfarne håndværkere i stigende grad vægt på, at bureauet har styr på de formelle forhold, herunder korrekt registrering af arbejdstid og løn.

Hvad sker der, hvis du ikke overholder reglerne?

Arbejdstilsynet kan ved konstaterede overtrædelser udstede et påbud med krav om øjeblikkelig berigtigelse. Efterkommes påbuddet ikke, kan sagen overgives til politiet og i sidste ende afgøres ved domstolene med bødestraf til følge. I grove eller gentagne tilfælde kan der desuden ske offentliggørelse på Arbejdstilsynets hjemmeside, den såkaldte "smiley-ordning", hvilket kan skade virksomhedens omdømme betydeligt over for danske samarbejdspartnere.

For bureauer, der opererer på tværs af landegrænser og beskæftiger sig med HR-strategier i en bredere forstand, er det værd at læse om opbygning af et medarbejderøkosystem frem for traditionel HR, da korrekt tidsregistrering er en integreret del af en sund og bæredygtig arbejdsgiveradfærd.

Hvad skal du gøre nu?

Gennemgå jeres nuværende system for tidsregistrering og vurder, om det lever op til kravene i EU's arbejdstidsdirektiv og Arbejdstilsynets retningslinjer. Sørg for, at ansvaret er klart placeret, og at alle ledere og formænd på de danske arbejdspladser kender procedurerne. Digitalisér registreringen, hvis det er muligt, og arkivér data systematisk. Kontakt Arbejdstilsynet direkte på at.dk for vejledning, eller konsultér jeres juridiske rådgiver om de specifikke forpligtelser, der gælder for jeres virksomhedsstruktur. Jo hurtigere I får styr på tidsregistreringen, desto mindre er risikoen for at stå med en bøde, et påbud eller et omdømmeproblem i en ellers stærk sæson.