Certifikat A1 til rotationsarbejdere: ét dokument nok? 2026

Spørgsmålet om certifikat A1 og arbejde på flere byggepladser samtidig er et af de mest praktiske og mest misforståede spørgsmål i den polsk-danske byggebranche. Når en polsk arbejder rykker frem og tilbage mellem to eller tre aktive pladser inden for samme udstationeringsperiode, opstår der hurtigt tvivl: dækker ét A1-dokument alle lokationer, eller skal der søges et nyt certifikat for hver enkelt byggeplads? Svaret afhænger af, hvad der præcist er angivet i det eksisterende certifikat, og hvordan arbejdet er struktureret.

Hvad er certifikat A1, og hvem udsteder det?

Certifikat A1 er det officielle dokument, der bekræfter, at en udstationeret arbejder fortsat er socialt sikret i sit hjemland, i dette tilfælde Polen, og dermed ikke skal betale sociale bidrag i det land, han arbejder i midlertidigt. For polske arbejdere udstedes certifikatet af ZUS, det polske sociale sikringsinstitut. Dokumentet er forankret i EU-forordning 883/2004 om koordinering af sociale sikringsordninger, og det er denne forordning, der fastlægger reglerne for, hvornår en person kan anses for fortsat at arbejde "i" sit hjemland, selv om den fysiske arbejdsplads befinder sig i et andet EU-land.

I Danmark kontrolleres overholdelsen af reglerne bl.a. af Arbejdstilsynet og SKAT. Mangler en arbejder et gyldigt A1-certifikat på en dansk byggeplads, kan det medføre alvorlige konsekvenser for både arbejdsgiveren og den udstationerende virksomhed i Polen. Hvis du er i tvivl om, hvilke skattenumre der er relevante i forbindelse med registrering i Danmark, kan du med fordel læse PESEL eller NIP: Hvilket nummer til SKAT-registrering 2026.

Én byggeplads, flere byggepladser: hvad siger reglerne?

Det centrale spørgsmål er, om ét A1-certifikat gælder, når arbejderen ikke er fast tilknyttet én enkelt byggeplads, men derimod roterer mellem flere lokationer. EU-forordning 883/2004, suppleret af gennemførelsesforordning 987/2009, fastslår, at et A1-certifikat er knyttet til en specifik udstationeringsperiode og en specifik arbejdsgiver, men ikke nødvendigvis til én enkelt fysisk adresse. Det afgørende er, om arbejdet udføres for den samme virksomhed og inden for den periode, certifikatet dækker.

Hvis certifikatet er udstedt til en arbejder, der skal udstationeres i Danmark i en given periode, og arbejdet i den periode udføres på skiftende byggepladser for den samme polske arbejdsgiver eller det samme udstationerende bureau, er der som udgangspunkt ikke krav om et nyt certifikat for hver enkelt lokation. Forudsætningen er, at de faktiske arbejdsvilkår svarer til det, der er oplyst til ZUS ved ansøgningen.

Hvornår holder ét certifikat ikke?

Problemerne opstår typisk i to situationer. For det første, hvis arbejderen reelt begynder at arbejde for en anden arbejdsgiver eller en anden hvervgiver end den, der er angivet i certifikatet. For det andet, hvis certifikatet er udstedt med en specifik adresse, og myndighederne fortolker det strengt. I praksis anbefaler ZUS, at ansøgningen beskriver arbejdets karakter som "rotationsbaseret" eller angiver, at arbejdet udføres på skiftende pladser, så dette fremgår tydeligt af det udstedte dokument.

Forestil dig hypotetisk en situation, hvor et polsk udstationeringsbureau sender den samme tømrer til tre separate byggeprojekter i Danmark inden for en seks måneders periode. Hvis bureauet ved ansøgningen til ZUS alene har angivet adressen på det første projekt, og tømreren derefter arbejder på de to øvrige pladser uden at opdatere oplysningerne, kan det skabe tvivl om certifikatets gyldighed ved en kontrol. Det er den slags administrative fejl, der kan løses med god planlægning, men som kan have store konsekvenser, hvis de opdages af Arbejdstilsynet under et uanmeldt tilsyn.

Rotationsarbejdere og den praktiske virkelighed

I den polsk-danske byggebranche er rotationsmodellen udbredt. Mange bureauer og polske underleverandører sender hold af håndværkere afsted, som inden for samme kontrakt bevæger sig fra projekt til projekt afhængigt af, hvor behovet er størst. Det er en fleksibel model, men den stiller krav til den administrative styring. Overenskomstmæssige krav, herunder dem der følger af de aftaler, som fagforbundet 3F indgår med arbejdsgiverorganisationer i byggebranchen, gælder uanset om arbejderen er på sin første eller tredje byggeplads i Danmark. Du kan læse mere om, hvad disse overenskomster konkret indebærer for polske håndværkere i artiklen om 3F overenskomst og polske byggearbejdere i Danmark 2026.

Den administrative byrde ved at holde styr på, hvilke arbejdere der befinder sig hvor, og hvilke certifikater der dækker hvad, er en reel udfordring for mange bureauer. Mange bureauer bruger stadig regneark og uformelle kommunikationskanaler til at styre denne information, hvilket øger risikoen for fejl. En mere systematisk tilgang til HR-dokumentation kan reducere risikoen markant, som beskrevet i HR-systemer i Excel og Messenger: Sådan genvinder PL-DK-bureauer kontrollen 2026.

Hvad kan gå galt, og hvem bærer ansvaret?

Hvis en arbejder ikke kan fremvise et gyldigt A1-certifikat under et tilsyn fra Arbejdstilsynet eller SKAT, kan det udløse krav om efterbetaling af danske sociale bidrag. Ansvaret for at sikre, at certifikatet er på plads, ligger primært hos den polske arbejdsgiver eller det udstationerende bureau. Den danske hvervgiver, altså den virksomhed, der har hyret arbejdskraften, kan dog i visse tilfælde blive inddraget i sagen, særligt hvis det viser sig, at der reelt er tale om et ansættelsesforhold snarere end ægte udstationering.

Polske myndigheder, herunder PIP (Państwowa Inspekcja Pracy, den polske arbejdstilsynsmyndighed), kan også blive involveret, hvis der er mistanke om, at A1-certifikatet er opnået på et urigtigt grundlag. Det er strafbart at afgive urigtige oplysninger til ZUS i forbindelse med en A1-ansøgning.

Praktiske råd til bureauer og arbejdsgivere

Det vigtigste råd til bureauer og polske arbejdsgivere, der sender rotationsarbejdere til Danmark, er at sikre, at A1-ansøgningen fra starten beskriver arbejdets faktiske karakter. Hvis arbejderen skal arbejde på skiftende pladser, bør dette fremgå eksplicit af ansøgningen til ZUS. Certifikatet bør altid medbringes fysisk eller digitalt på arbejdspladsen, så det kan fremvises ved kontrol. Dokumentationen bør opdateres, hvis arbejdsvilkårene ændrer sig væsentligt i forhold til det, der er angivet i certifikatet. Endelig bør der altid være en klar intern procedure for, hvem der er ansvarlig for at ansøge om, forny og arkivere A1-certifikater for alle udstationerede medarbejdere.

Reglerne om A1-certifikater er ikke konstrueret for at gøre tilværelsen besværlig for hverken arbejdere eller bureauer. De er til for at sikre, at den rette stat modtager de sociale bidrag, og at arbejderen er dækket af et socialt sikkerhedsnet. Med den rette forberedelse og dokumentation er det fuldt ud muligt at drive en fleksibel rotationsmodel inden for lovens rammer.