A1-certifikat ved to vikarbureauer samtidig: undgå dobbelt ZUS 2026

Når en polsk arbejder er ansat hos to vikarbureauer samtidig og arbejder i Danmark, opstår der hurtigt spørgsmålet om A1-certifikatet og risikoen for dobbelte ZUS-bidrag. Situationen er mere udbredt, end mange tror, og den administrative fejlhåndtering kan koste både arbejdstageren og bureauet dyrt. I 2026 er myndighedernes fokus på korrekt social sikring skærpet, og det er afgørende at kende reglerne, inden problemerne opstår.

Hvad er A1-certifikatet, og hvorfor er det afgørende?

A1-certifikatet er et officielt dokument udstedt af ZUS (Zakład Ubezpieczeń Społecznych) i Polen, som bekræfter, at en arbejdstager fortsat er dækket af det polske sociale sikringssystem, selv når vedkommende arbejder i et andet EU-land. Det er hjemlet i EU-forordning nr. 883/2004 om koordinering af sociale sikringsordninger. Uden et gyldigt A1-certifikat risikerer arbejdstageren at blive betragtet som skattepligtig og socialt sikret i arbejdslandet, i dette tilfælde Danmark, hvilket kan udløse krav om bidrag til det danske system oven i de allerede betalte polske bidrag.

Grundreglen i EU-retten er klar: en arbejdstager kan kun være tilknyttet ét socialt sikringssystem ad gangen. Det lyder enkelt, men i praksis opstår der komplikationer, når samme person arbejder for to forskellige bureauer i to forskellige lande, eller endda for to bureauer i samme land.

Det særlige problem ved to vikarbureauer

Forestil dig en hypotetisk situation: en polsk håndværker er formelt ansat hos vikarbureau A i Polen, som udstationerer ham til en dansk byggeplads fem dage om ugen. Samtidig har han en deltidsaftale med vikarbureau B, der sender ham til kortvarige opgaver i Polen en weekend om måneden. Begge bureauer søger uafhængigt om A1-certifikater til ZUS. Resultatet kan blive, at ZUS udsteder to certifikater, der overlapper hinanden tidsmæssigt, eller at det ene bureau slet ikke ansøger, fordi de antager, at det andet allerede har gjort det.

I denne slags sager er ZUS forpligtet til at vurdere, hvilket land der udgør det primære arbejdssted, og udstede ét samlet certifikat. Arbejdstageren bærer et selvstændigt ansvar for at informere begge bureauer om sin situation og sikre, at der ikke opstår overlappende eller manglende dækning. Manglende koordinering kan føre til, at de danske skattemyndigheder via SKAT og Arbejdstilsynet stiller spørgsmål ved arbejdstagerens tilknytning, og at bureauerne risikerer bøder for mangelfuld dokumentation. God digital håndtering af disse sager er afgørende, og som beskrevet i artiklen Fra Messenger til system: sådan stoppede vikarbureauet fejl i 2026 kan overgangen fra uformelle kommunikationskanaler til strukturerede systemer gøre en stor forskel.

Hvornår gælder polsk social sikring, og hvornår dansk?

EU-forordning 883/2004 fastlægger en prioriteringsrækkefølge. Arbejder en person i to lande, er det afgørende, om en væsentlig del af arbejdet udføres i bopælslandet. Begrebet "væsentlig del" er ikke defineret som en fast procentsats i forordningen, men EU-Kommissionen og nationale myndigheder anvender typisk en konkret helhedsvurdering af arbejdstid, løn og opgavernes karakter. Hvis den overvejende del af arbejdet foregår i Danmark, kan det betyde, at dansk lovgivning og danske bidragspligter træder i kraft, uanset hvad der står i ansættelseskontrakten.

For polske vikarbureauer, der opererer i Danmark, er det derfor ikke nok blot at have et A1-certifikat liggende i en skuffe. Certifikatet skal matche den faktiske arbejdssituation, og ved ændringer i arbejdsmønstre skal ZUS orienteres. Bureauerne bør desuden sikre, at RUT-registreringen i Danmark er opdateret, da manglende registrering kan skabe yderligere komplikationer. Læs mere om dette i vores artikel om RUT-registrering og skift af arbejdsgiver i Danmark 2026.

Hvem er berørt, og hvad er konsekvenserne?

Problemstillingen rammer primært polske arbejdstagere inden for byggeri, transport og industri, som kombinerer kortvarige kontrakter hos flere bureauer. Konsekvenserne ved fejl kan være alvorlige:

• Krav om efterbetaling af sociale bidrag i Danmark fra SKAT
• Tilbagebetaling af fejlagtigt udstedte A1-certifikater krævet af ZUS
• Bøder til vikarbureauet for mangelfuld dokumentation over for Arbejdstilsynet
• Risiko for dobbeltbeskatning, som kan være vanskelig at få ophævet administrativt

På byggepladser i Danmark er dokumentationskravene særligt strenge. Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at udenlandske arbejdstagere har de nødvendige papirer i orden, og mangler kan i alvorlige tilfælde føre til standsning af arbejdet. I forlængelse heraf er det værd at mærke sig, at arbejdsulykker på byggepladser skærper myndighedernes opmærksomhed på al dokumentation, herunder A1-certifikater, som beskrevet i artiklen Arbejdsulykke på dansk byggeplads 2026: ansvar og pligter.

Praktiske råd: sådan håndterer du situationen korrekt

Det første skridt for en arbejdstager i en dobbelt ansættelsessituation er at informere begge vikarbureauer skriftligt om den samlede arbejdssituation. Bureauerne har et ansvar for at koordinere ansøgningen om A1-certifikat hos ZUS, men arbejdstageren kan ikke blot forlade sig på, at det sker automatisk.

ZUS tilbyder vejledning om, hvordan man ansøger om A1-certifikat ved arbejde i flere EU-lande. Oplysningerne findes på ZUS's officielle hjemmeside. Det anbefales at kontakte ZUS direkte og oplyse om begge ansættelsesforhold, så det rigtige certifikat kan udstedes fra starten. Hvis situationen er kompleks, kan det være nødvendigt at søge professionel rådgivning fra en revisor eller juridisk rådgiver med speciale i EU-arbejdsret.

Vikarbureauerne bør på deres side etablere klare interne procedurer for at identificere arbejdstagere med multiple ansættelsesforhold og sikre, at ansøgningerne til ZUS afspejler den faktiske situation. EU-Kommissionen har udgivet praktiske vejledninger om koordinering af sociale sikringsordninger, som er tilgængelige på Europa-Kommissionens hjemmeside om social sikring. Derudover giver det polske skatteministerium vejledning om skattemæssige forpligtelser ved arbejde i udlandet via podatki.gov.pl.

Den vigtigste handling er ikke at vente. Jo hurtigere en uklar situation afklares med ZUS og de relevante bureauer, desto mindre er risikoen for, at fejl vokser sig store og dyre. En korrekt håndteret A1-sag fra starten er den billigste forsikring, en polsk arbejdstager i Danmark kan have.